29
Mar

Langfredag: Liturgisk musikgudstjeneste v/ Wamwati Karuri

Tidspunkt
kl. 10:00 - 11:00
Præst
Wamwati Karuri
Adresse
Skovlunde Kirke, Lundebjerggårdsvej 3 A, 2740 Skovlunde
Beskrivelse
Langfredag med Mozart og livets udfordringer Ved denne musikgudstjeneste, skal vi blandt andet høre Mozarts motet ”Ave verum corpus”. Motetten er skabt i Baden syd for Wien i 1791 og reflekterer Mozarts forsoning med livets udfordringer. Oprindeligt er motetten en fire-stemmig komposition for kor, strygere og orgel. I Skovlunde Kirke kan man høre en udgave for kor og klaver.  ”Ave verum corpus” betragtes som en sublimeret udtryksform for Mozarts lidelse og katarsis (renselse eller forløsning). Hans musik, inklusive værker som ”Messe i c-mol” og ”Requiem”, handler grundlæggende om forsoning med menneskets begrænsninger. Mozart formåede at omdanne lidelse til skønhed uden sentimentalitet, og ”Ave verum corpus” repræsenterer denne evne på det højeste eksistentielle niveau. Ud over og ”Ave verum corpus” kan du høre et solistisk musikstykker for violin, fløjte og sang. De medvirkende er: Esther Marie Fog-Nielsen (sopran), Sille Amalie Enevoldsen (alt), Jonas Willaume (tenor), Carl-Christian Kure (bas) og Karina Brix Hansen (orgel og klaver).