28
Mar

Skærtorsdagsgudstjeneste ved stud.theol. Naser Khader og sognepræst Morten Wassmer

Tidspunkt
kl. 14:00 - 16:00
Præst
Morten Lydiksen Wassmer
Adresse
Skovlunde Kirke, Lundebjerggårdsvej 3 A, 2740 Skovlunde
Beskrivelse
Naser Khaders mangeårige politiske engagement har været ledsaget af en religiøs søgen. De mange års forsøg på at finde et religiøst fodfæste har resulteret i en stribe bøger fra hans hånd: Ære og skam – det islamiske familie og livsmønster 2002. Modsætninger Mødes med tidligere overrabbiner Bent Melchior. Tro mod tro – en samtale bog med sognepræst Kathrine Lilleør 2005, Bekendelser fra en kulturkristen muslim 2013, hvor Khader havde det ene ben ude af islam, men valgte at give islam en sidste chance for at blive reformeret. D. 25.3.28 udkommer hans nyeste bog, Vejen. Bogen skildrer Nasers vej fra drengeårene på koranskole i en lille landsby i udkanten af Damaskus til i dag, hvor han studerer teologi på Københavns Universitet med henblik på at søge præsteembede i folkekirken. Bogen har været mange år undervejs. Og det er en dybt personlig bog, som tager os med ind i det refleksionsrum, der har præget og formet Naser Khader udvikling i retning mod kristendommen. D. 28.3. kl. 14 kommer Naser til Skovlunde kirke, hvor han i sin egenskab af teolog studerende skal gæsteprædike til årets skærtorsdags gudstjeneste. Skærtorsdag er den dag, hvor Jesus indstifter nadvermåltidet. Testamenterer sin krop og sit blod til mennesket. I teksten Naser skal prædike over bøjer Jesus sig ned og til disciplenes STORE undren vasker han deres fødder! Det er en noget anden Gud end den Gud, mange af os kender. Og det er en noget anden Gud end den, som Naser i drengeårene lærte at kende på koranskolen. Kom og lyt med. Vi skal derudover høre noget fantastisk musik. Blandt andet Panis Angelicus fra Messe Solennelle af César Franck og synge Hil dig Frelser og Forsoner blandt andet. Gudstjenesten varer cirka 1,15 minutter. Efterfølgende vil der være kaffe og kage. Alle er velkomne. Fri entré – tilmelding ikke nødvendig.