25
Maj

Sct. Pauls Cantori

Tidspunkt
kl. 17:00 - 18:00
Adresse
Sankt Pauls Kirke, Skt.Pauls Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
Beskrivelse
Sct. Pauls Cantori og solister præsenterer sommerkoncerten 2024: Johann Sebastian Bach Jesu, meine Freude Johann Sebastian Bach "Orgelkoncert i d-mol" BWV 596 Edvard Grieg Hvad est du dog skjøn I Himmelen Svend S. Schultz Gensyn med Danmark 4 sange i dansk-lyrisk stil Koncerten indledes med Johann Sebastian Bachs motet: "Jesu, meine Freude". Det er den længste og musikalsk mest komplekse af Bachs motetter. Den består af 11 satser for op til 5-stemmigt kor. Grundlaget for motetten er den lutherske salme: Jesus, du min glæde med tekst af Johann Franck og melodi af Johann Crüger. Herefter spiller David Peter Schmidt "Orgelkoncert i d-mol" af Johann Sebastian Bach. Der er oprindelig tale om en koncert for to violiner, cello og strygere skrevet af Antonio Vivaldi, som Bach har bearbejdet for orgel. Det er et utroligt virtuost stykke orgelmusik, der er som skræddersyet til Sct. Pauls Kirke neobarokke, rødmalede orgel. Af Edvard Grieg opføres salmerne Hvad est du dog skjøn og I Himmelen i de smukkeste arrangementer for kor og barytonsolist. Solistpartiet varetages af Mikkel Thomsen. Hør en opførelse af "I Himmelen" her.. Koncerten afrundes med sangcyklussen Gensyn med Danmark der består af 4 lyse forårs- og sommersange med tekst af Johannes V. Jensen og musik af Svend S. Schultz. Der er tale om den fineste lyrik, der på skønneste vis omkranses af den tekstnære musik og bringer håb om lyse sommerdage og nætter. Medvirkende: Sct. Pauls Cantori m/ 24 sangere Mikkel Thomsen, barytonsolist David Peter Schmidt, orgel Thomas Kristian Nielsen, dirigent Koncerten varer ca. 1 time. Tid: Lørdag den 25. maj kl. 17.00. Sted: Sct. Pauls Kirke, Sct. Pauls Kirkeplads, 8000 Aarhus C Entré: 75,- kr. Billetforsalg: Ticketmaster --- Sct. Pauls Cantoris koncertvirksomhed i 2024 understøttes af: Augustinus Fonden William Demant Fonden Louis-Hansen Fonden Korsangernes Fællesråd